De blå socialister i lommen på Radikale Venstre

AddThis Social Bookmark Button

Den nuværende såkaldte socialistiske regering med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fører ikke rød politik men borgerlig politik.

Alle dem, der syntes, at Lars Lykke Rasmussen førte en for ubarmhjertig borgerlig politik og derfor ved sidste valg i stedet valgte at sætte krydset hos Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten har fået sig en kæmpe skuffelse.

Det har nemlig vist sig, at Helle Thorning Smith ikke er i stand til at stå imod hvad Margrete Vestager kommer med af krav, lovforslag og argumenter for ikke at føre en rød politik.

Jeg så på Facebook, at Lars Lykke Rasmussen havde lavet en liste over ting de røde ikke ville stemme for imens han var statsminister, men som de nu selv foreslår bare med nye labels på.

Enhedslisten og baglandet hos Socialistisk Folkeparti er ved at stå af, men de Radikale er smarte og truer med de blå i stedet, og så makker alle ret med hatten i hånden og nikker til de Radigale.

Borgerne der ønskede en rød regering har i stedet fået en lysere blå variant af Venstre og Konservative regeringen, der støttedes af Dansk Folkeparti.

Det ser ud til at Venstre får et godt valg næste gang. Spørgsmålet er så, om Danmark også får et godt valg ved at Venstre går frem. Svaret kommer an på om du ønsker "amerikanske tilstande" i Danmark eller ej.

Jeg ønsker ikke amerikanske tilstande, og derfor mener jeg ikke, at det bliver godt for pensionisterne, de syge, de arbejdsløse, de studerende og de økonomisk trængte. Lars Lykke Rasmussen har, efter min mening,  uomtvisteligt bevist, at han kun tænker på den rige overklasse. Det bliver ikke lykkeligt med Lykke ved roret.


Home · Disclaimer · Contact
Copyright © 2010 Chery.dk & Martin Reinert · Manila.PH · Cebu.PH · Davao.PH · JOB.PH · ISP.PH · MrWebGuide.com · KoldingWeb.dk · Combiteam.dk