Tillykke Helle

AddThis Social Bookmark Button

Der har været kvinder, der var spændte på hvem, der blev den første kvindelige statsminister i Danmark.
Det kunne være Marianne Vestager eller Helle Thorning Smidt eller den konservative Lene Jespersen, men det blev Helle Thorning-Schmidt (S). Herfra skal der lyde et tillykke.
Helle har nu flere fordele end de to andre: Helle er smukkere, mere feminin og har en bedre stemme. Blød og dejlig at lytte til om end lidt skinger til tider.

Politisk er det en fordel at det er Helle, i hvert fald p.t.. Selv om den socialdemokratiske politik ikke lige er sagen, så er den mere sagen nu end den konservative og venstres politik har været de sidste 6 år.

Dansk politik med Lars har ført Danmark over mod amerikanske tilstande, hvilket herfra set helt klart er ensbetydende med uønskede tilstande. At der er forskel mellem rig og fattig er ikke det vigtigste. Det er ej heller jalusi over at de rige har mere end de fattige. Men det er den manglende empati fra venstre og de konservative, der har gjort at ledige / arbejdsløse og syge og deres familier (læs børn) havde svært ved at leve et nogenlunde normalt liv, der var en torn i øjet.
At man vender det blinde øje til de dårligt stillede er simpelthen for dårligt.

Der kommer sikkert nogle skuffelser også fra nuværende regering: Helles røde regering, men en fortsættelse med borgerlig usocial politik ville være en katastrofe for de fattige i Danmark. Og JA, der er blevet flere fattige i Danmark, imens Lars Lykke og Anders Fogh Rasmussen sad ved magten. Det faktum stikker de borgerlige så dybt. Dybt! De borgerlige med venstre, konservative og dansk folkeparti, hvoraf de to sidste ifølge partiets program skulle være "garanter" for de dårligt stillede i Danmark, har nettop udhulet velfærden for de lavest og dårligst stillede grupper i Danmark.

Selv Børsen skriver om statsministerens udfordringer: "hun arver  massive økonomiske udfordringer med et Danmark, der er gået i stå i forhold til væksten". Det var nu ikke så underligt. De fleste virksomhedsejere ved, at de ikke kan spare sig til vækst. Dette syntes Lars Lykke Rasmussen ikke at vide, selv om han har haft mange virksomhedsledere at støtte sit parti. I tillæg opfordrede han danskerene til at gå ud at bruge penge. Regeringen kunne have været et godt eksempel og igangsat nogle offentlige byggerier eller renovation af offentlige bygninger allerede første år krisen ramte. De sad jo ved magten fra dag ét krisen kom, så de havde bedste forudsætninger for at redde Danmark ud af krisen snarest muligt.

Der var megen snak om at de rige betalte så meget i skat, og at en ny regering ville sætte skatten op. Nu viser det sig, at kun 26% af alle virksomheder i Danmark med A/S bagved, betaler skat. Frygten går på at de vil forlade Danmark med halen mellem benene, men det er usandsynligt at virksomheder som Burger King, McDonald, Lidl, Aldi, Philips, Microsoft, Shell, Siemens og mange andre internationale virksomheder vil forsvinde, fordi de ønsker nettop global tilstedeværelse, og at sælge deres varer til danskerne. Selvfølgelig betaler deres ansatte skat, men det bør disse aktieselskaber også gøre.

Nu må vi ønske den nye regering lykke til med at få rettet op på den sociale ulighed, de borgerlige indførte og håbe at det lykkes Enhedslisten med Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen (forudsigelse!) at tvinge igennem at de store internationale aktieselskaber også betaler skat i Danmark.


Home · Disclaimer · Contact
Copyright © 2010 Chery.dk & Martin Reinert · Manila.PH · Cebu.PH · Davao.PH · JOB.PH · ISP.PH · MrWebGuide.com · KoldingWeb.dk · Combiteam.dk